Sundhed i Sommervarmen

12. september 2019

Mental sundhed er lige så vigtigt, som personlig hygiejne, motion og sund kost

Der er flere veje til mental sundhed, og det er vigtigt at kende dem for at kunne finde vej til en god og stabil balance både fysisk, psykisk og mentalt. Hvis du ikke ved hvordan, du skal holde din hjerne i topform, så ringer alarmklokkerne og du risikere at blive stresset, sortseer eller ulykkelig – somme tider helt uden grund.

Der er mange måder hvorpå, du kan styrke og fremme din mentale sundhed i hverdagen. Her er mine bud på nogle gode veje til mental sundhed, som du kan prøve at følge her i ferien, hvor det hele kan føles en smule letter. Måske får du lyst til at gøre dem til en vane, når du igen starter på studiet eller på arbejde:

Søvn er vigtig, så prioriter og værdsæt din søvn

Vores kroppe virker lidt ligesom mobiltelefoner. De skal lades op med jævne mellemrum. Kroppen skal ”reebootes” og hjernen skal ”opdatere ny software”. Det sker alt sammen, mens du sover. Din søvn er livsvigtig, og sørger for din udvikling både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Sov ud i sommerferien på drømmesengen i skyggen og stå sent op, indtil du føler dig udhvilet og ikke har lyst til at sove mere. Lyt til dit behov for søvn og prøv at indret din tilværelse efter det, så vidt det er muligt. Er der ellers noget i din hverdag, som du kan ændre på, så du får den søvn, som gør, at du føler dig frisk hele dagen?

Det sker nogle gange, at du løber tør for ”strøm” inden sengetid, og så er tid til en god gammeldags ”morfar” en ”powernap” eller den moderne ”kaffelur”. En ”kaffelur” starter med en kop kaffe, lige før du lægger dig på sofaen med et ur sat til at ringe efter 15-20 min. Når uret ringer, har kaffen haft tid til at gå i blodet på dig, og den hjælpe dig til hurtigt at blive vågen og frisk igen. Mangel på søvn, kan før til stress reaktioner, dårlige spisevaner, koncentrationsbesvær, dårligt humør og uhensigtsmæssig adfærd.

Det er også en god ide at give din hjerne en pauser på 5 min for hver 1½ times koncentreret arbejde. Hjerne har brug for et break for at blive klar igen. Gå en tur, hent et glas vand, tal med en kollega – bare lav noget helt andet, eller ”træk stikket” helt og find et sted, hvor du kan få ro og fred. Det er guld værd for din hjerne, at gøre det til en fast rutine. Med lidt god vilje kan denne rutine sagtens integreres i din hverdag. Tiden du bruger på det, kommer rigeligt tilbage i form af større effektivitet.

En god og tilstrækkelig nattesøvn og en masse små 3-5 minutters pauser i løbet af dagen, kan være med til at holde dig frisk hele dagen.

Spis langsomt og sundt

Din krop og din hjernefunktion afspejles af den mad du spiser. Selv om hjernen kun udgør ca. 2 pct. af din samlede vægt, så er den storforbruger af energi. Hjernen bruger nemlig ca. 20 pct. af den energi du producerer. Undersøgelser viser, at bestemte fødevarer indeholder stoffer, der styrker og stimulerer hjernens funktioner. Overordnet handler det om at spise sundt og undgå de hurtige kulhydrater og fede mælkeprodukter, fordi de gør dig træt og hjernen sløv og ukoncentreret.

For at få det optimale ud af et måltid, så er det også vigtigt at din krop er klar til at modtage og omsætte den mad, du spiser. Når du nyder din mad og tygger den grundigt, forbedres din fordøjelse. Spyt mængden som blander sig med maden øges, når du nyder maden og tygger længe på hver bid. Lav lækker mad også for øjet, for det er helhedsindtrykket, som skaber den optimale nydelse. Det behøver hverken at være dyrt eller avanceret – bare lækket at se på, dufte til og smage på.

En anden fordel ved at spise langsomt, er at din krop får tid til at mærke, om den er blevet mæt. Der går op til 20 minutter før din krop fortæller dig, om du har spist nok og mæthedsfornemmelsen træder ind. Hvis du spiser for hurtigt, kommer du derfor alt for nemt til at spise for meget. Vent derfor altid 20 min inden du tager 2. gang.

Når vi holder ferie har vi en chance for at spise anderledes og sundere, fordi vi har tid til at kræse lidt mere for os selv og prøve nye ting af. Men der er også flere fristelse, så hvis du ind i mellem synder, så gør det bevidst og velovervejet med god samvittighed – og nyd det. Når du holder et bevidst fokus på at spise maden langsomt og nyder oplevelsen, så optimerer du fordøjelsen og sundheden, næsten uanset hvad du spiser. Dette indebærer naturligvis også, at du ikke ser på din telefon, ser TV, læser avisen, grubler over problemer eller skændes med din familie, imens du spiser. Prøv at være tilstede og nærværende, når du spiser.

Gør det at spise til en oplevelse for både krop og sjæl og vær taknemmelig for, at du kan spise og blive mæt.

Drik vand, se på vand og lyt til vand

Vi tage det for givet, at der kommer rent vand ud af vandhanen, fordi vi hver dag bruger det til mange ting. Vi vasker os i vand, bruger det i madlavningen, til opvask og tøjvask. Vi svømmer og leger i vand, vi tager til vandet om sommeren, vi sejler i vandet og vi vander markerne og haven med vand. Også mentalt og følelsesmæssigt kan det give os meget. Det er beroligende og meditativt at se ud over havet og at lytte til bølgernes brus eller regnen på taget. Når du nu alligevel er ved stranden i det dejlige vejr, så lyt bevidst til vandet eller brug tid på at se ud over vandt – helt ud til horisonten og nyd den indre stilhed, som automatisk opstår.

Vand er livgivende og sundt og de fleste mennesker elsker vand i en eller anden form. Vand er en ekstremt vigtig ingrediens i vores liv, og alligevel skal vi huske os selv på at drikke vand nok. Det anbefales at drikke ½ – 1 l rent vand om dagen ved siden af anden væsk du indtag som f.eks. sodavand, kaffe eller alkohol. Vand er meget vigtig for at kroppens biologiske processer kan fungere optimalt. Vi har brug for 2-2½ l væske om dagen, for at udligne vores naturlige væsketab. Når kroppen har mistet 2 l væske, bliver du tørstig. Hvis kroppen mister 4 l væske bliver du direkte utilpas.

Sørg for at holde din væskebalance i orden og drik vand nok – især i den dejlige sommervarme.

Slap af og træk vejret

Vi trækker vejret ca. 20.000 gange om dagen, men gør vi det rigtigt? Din vejrtrækning påvirker alle kroppens funktioner, så hvis din vejrtrækning ikke ilter kroppen godt nok, så bliver du træt, får ondt i ryggen og får dårlig fordøjelse. Når du trækker vejret optimalt, udskiller du færre stresshormoner, dit blodtryk falder, du slapper mere af, din hjerne falder til ro. Du får også mere energi og kommer i bedre balance med dig selv.

ØVELSE:

  • Træk vejret – dybt ned i maven, mens du tæller langsomt til 3.
  • Pust dig helt tom for luft, mens du tæller til 3 i samme hastighed (tæl til 6 når du har fået øvelsen i at tælle til 3 under vejrtrækningen).
  • Fortsæt med at trække vejret sådan i et par min.
  • Giv slip og slap helt af med normal vejrtrækning.
  • Lav øvelsen flere gange om dagen – især hvis du føler spændinger i maven eller føler dig presset eller stresset

Det er nemmest at lave øvelsen liggende, fordi du med en hånd på maven kan holde øje med, om du får vejrtrækningen helt ned i maven. Hvis du sidder op, skal du holde øje med, at dine skuldre ikke løfter sig, når du trækker vejret. Hvis du har en tilbøjelighed til at gemme dine følelser i maven, fordi du har svært ved at bearbejde eller ”fordøje” dem, så giver det spændinger i maven, og forhindre dig i at trække vejret rigtigt. Hvis du har for travlt og er stresset, så trækker du heller ikke vejret ordentligt ned i maven. Det at trække vejret overfladisk, forhindre dig i at mærke, hvordan du i virkeligheden har det.

Giv dig selv den gave at trække vejret dybt og få livet og følelserne tilbage igen.

Vær din egen bedste ven

Vær sød, venlig og omsorgsfuld overfor dig selv. Gør noget hver dag, kun for dig selv og kun for din egen skyld. Tillad sig selv at være det, du nok kalder egoistisk. Alle har brug for at være lidt egoistiske, for i det ligger der primært en selvanerkendelse og en mulighed for at lade op på dine batterier. Den egoisme, som jeg altid anbefaler, at man holder sig fra, er den, hvor du bevidst gør noget ondt mod andre, for at skade dem på en måde, som tilfredsstiller eller glæder dig. Hånden på hjertet – det er jo ikke lige dig, vel?

Du har først og fremmest ansvar for dig selv og din egen trivsel. Du kan ikke overlade det til andre, at sørge for at du er glad. Hold op med at gøre en masse ting, som du ”bør” eller ”er nødt til”. Gør ting fordi du gerne vil gøre det, og fordi det er værdifuldt for dig. Du er dybt uansvarlig overfor dig selv, hvis du – altid eller for det meste – gør ting af pligt. Det dræner dig for energi og livsglæde, og værdsættes som regel ikke af nogen. Du føler dig overse og taget for giver. Gør fremover de ting, du har lyst til og det som giver mest mening for dig. Vær lige glad med hvad andre mener, for det vigtigst er, at det føleles rigtigt for dig. Det er dit liv.

Så vær din egen bedst ven, tage hensyn til dig selv, tag ansvar for dine behov og respekter, at du har behov, som det er vigtigt at tilgodese.

Gør en god gerning hver dag

Glæd et andet menneske med en lille uventet venlig gerning. Det behøver ikke at være noget stort. Det kan være, at komme med et glas kold vand, at samle noget op, som andre har tabt, hjælpe en stresset ekspedient ved kassen, vise andre vej eller bare at smile til alle du møder, også selv om du ikke kender dem. Du får selv overskud af at give, men kun hvis du giver af et overskud. Så husk, at du ikke må give ”dig selv væk” i håb om selv at få fyldt energi på. Du kan komme til at stopfodre andre med en ”kvælende” omsorg i håbet om at få noget tilbage igen. Det er ikke rart for hverken giver eller modtager, og ingen får det de har brug for.

Gode gerninger handler om at skabe en ægte positiv spiral, som hviler på et ærligt og ægte udtryk for venlig næstekærlighed.