
"Skaber fundamentet for et meningsfuldt liv i balance
med
fokus på trivsel, udvikling og overskud til hverdagen"
Jeg lever for at gøre en forskel i verden for mennesker. Jeg drømmer om at alle mennesker opdager og anerkender deres eget unikke potentiale og formål med livet, så livet kan leves autentisk.
Jeg tror på, at mennesker kan forandre verden til et bedre sted at være, ved at forandre deres forhold til sig selv, deres liv og andre mennesker. Det er vigtigt for mig, at bidrage til at skabe livskvalitet, livsglæde og mening med livet for alle mennesker, som søger efter det i sig selv.
Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker at møde mennesket bag facaden, forsvaret og fortrædelighederne. Jeg ved, at der ligger et kim, som bare venter på at blive ”vandet” med selvrespekt, anerkendelse og selvkærlighed, så det kan folde sig ud i alt det, det er. Jeg er taknemmelig hver eneste gang mennesker viser mig tillid og tager mig med som guid, på deres rejse hjem til sig selv.
Jeg ved, at det er muligt at ændre blokerende overbevisninger, opløse traumatiske oplevelser og skabe nye muligheder. Jeg ved det, fordi jeg selv er gået vejen og jeg har redskaberne med. Jeg ved også, at det tit bare handler om at være klar til at tage en beslutning.
Er du mon nået der til nu …?
Min faglige baggrund er en 4 års certificeret NLP psykoterapeut og konsulentuddannelse fra Dansk NLP Institut ved Ole Vadum Dahl, som jeg tog i årene 1991-1995. Uddannelsen er godkendt af Sammenslutningen af Psykoterapeutisk Uddannelsesinstitution (SPUD) ogDen Europæiske Sammenslutning for Psykoterapi (EAP) i Wien. Se mere om NLP uddannelsenher. Gennem årene har jeg suppleret min uddannelse med andre uddannelser, faglige kurser, selvudviklingskurser, selvstudier og relevant faglitteratur.
Da jeg afsluttede min uddannelse i 90’erne, stod det helt klart for mig, at jeg er mit eget vigtigste redskab i samtalen med andre mennesker. Derfor tog jeg en beslutning om altid at holde mit vigtigste redskab helt skarpt. Det vil sige, at jeg løbende modtager terapi, sparring og supervision, og hurtigt får forholdt mig til alle de personlig og faglige udfordringer, som jeg selv møder i mit liv. Jeg er derfor hele tiden i en selvudviklings proces, hvor jeg lærer nyt og udvikler nye personlige og faglige kompetencer. Dette sikrer det, som er vigtigt for mig, nemlig at jeg kan møde dig autentisk, rummende og ikke dømmende.
Jeg er stolt af det fortræffeligt samarbejde, som LIFEWORK har med HR afdelingen i Cabinplant. Cabinplant har valgt at tilbyder alle deres medarbejderne mulighed for støtte og support i form af coaching og terapi. Siden december 2018 har ordningen været til stor glæde for alle parter.
I perioden maj 2019 til oktober 2020
Jeg arbejdede jeg som konsulent i Karen Waagøs praksis 2 dage om ugen med henviste patienter, som har behov for supplerende psykoedukation i deres behandling. Der ud over havde jeg ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre kursusforløb for AD(H)D patienter med tilknytning til praksis.
Jeg har fortsat den glæde, at kunne sparring og få faglig supervision ved Karen, selv om hun har solgt sin praksis, for at arbejde i andet regi.
I perioden 2017-2018 havde jeg et frugtbart samarbejde med sagsbehandlere, socialrådgivere og virksomhedsmentorer omkring borgere med særlige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Den primære opgave bestod i afholdelse af individuelle vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvor borgere fik redskaber og støtte til at blive afklarede i forhold til arbejdsmarkedet. Endviderer udfærdigede efter aftale erklæringer med beskrivelse af funktionsevne og hverdagsmestring.
Julie og jeg er begge iværksættere og har været kolleger og sparingspartnere siden 2008. Vi er begge uddannede NLP Psykoterapeuter og er begge selvstændige med egen klinik.
Vi har stor glæde af at udveksler erfaringer, sparrer om personlige og faglige udfordringer, lige som vi udveksler faglig viden, inspirerer og støtter hinandens ideer og udvikling. Se mere om Julie her befriditliv.dk
LIFEWORK
Læssøegade 77, 1. sal, 5230 Odense M, Denmark
Copyright 2025 © Alle rettigheder forbeholdes