Hvad er ADHD og neurodiversitet?

Hvad er ADHD og neurodiversitet


AD(H)D diagnosen er tidliger blevet opdelt i 3 typer:

  • ADHD – hvor personen er (mere end normalt) aktivt handlende - ofte uden megen tid til overvejelse
  • ADD – hvor personen er (mere end normalt) aktivt reflekterende - ofte meget reflekterende og udfordret på at handle
  • 70% af alle har en kombination af ADHD og ADD

ADHD eller opmærksomhedsforstyrrelse er nu den diagnose der gives de fleste, uanset hvilken type eller kombination man har. Ca. 3 % af den voksne befolkning har symptomer på eller har diagnosen. ADHD er arveligt, så ofte vil flere familiemedlemmer have ADHD eller symptomer på dette, da den voksne generation typisk ikke er blevet diagnosticeret.

Den neurodivergente hjerne


Almindelig symptomer på ADHD

Hvis du har ADHD, har du en hjerne som er neurodivergent og betyder blot, at din hjerne fungerer lidt anderledes end en hjerne som er neurotypisk. Det er ikke en sygdom eller en fejl i hjernen. Det er en normal variation, som mange mener har været med til at sikre menneskets overlevelse gennem tiden.

Du kan have særlige evner og kompetencer og f.eks. være virkelig dygtig til at håndtere intense, omskiftelige og akutte situationer. Du er måske fuld af gode og anderledes ideer og nysgerrig på verden og andre mennesker. Du kan være et frisk pust i sociale fællesskaber og virke som en saltvandsindsprøjtning. Dit hyperfokus eller dine særinteresser kan skabe innovation, kultur og kunst.

Men som du måske har opdaget, så kan du også blive mere end normalt træt, opfyldt eller overvældet. Du kan blive fuldstændig flad og nærmest depressiv i perioder. Du er fuld af energi, når du beskæftiger dig med det du elsker, men rastløs og træt, når du anstrenger dig for at gøre det "normale" , så du kan passe ind i de neurotypiske rammer. Du kan opleve, at andre synes at du fylder for meget med sin begejstring, og ofte reagere meget følelsesladet ved at græde eller blive vred. Mange vælger derfor at undertrykke sig selv og maskere hvem de er. Det koster også mange kræfter.

Hvem stiller diagnosen?

Det er kun en psykiater, der kan stille diagnosen ADHD. En psykiater er en læge, der har videreuddannet sig til speciallæge i psykiatri, og det er din læge, som skal give dig en henvisning til psykiateren. Desværre er der for øjeblikket meget lang ventetid, men jeg vil alligevel anbefale dig at få en henvisning fra din læge hurtigst mulig, hvis du mener, at du har brug for en udredning for ADHD.


På sundhed.dk kan du se hvor ventetiden er kortest og når du har bestilt din tid, så kan du evt. bruge ventetiden på at sætte dig mere ind i hvor du ellers kan få hjælp. Det er kendt, at kognitiv terapi, mindfulness og social støtte også er helt afgørende for din trivsel, hvis du ADHD - uanset om du får medicin.

Medicin

En diagnose er afgørende for, at du kan få den medicin, som kan regulere signalstofferne i hjernen, så de bedre kan kommunikere med hinanden. Det er specielt niveauet af signalstofferne dopamin og noradrenalin som er lave, når man har en neurodivergent hjerne, som gør at man enten er mere eller mindre aktiv, end hvis man er født med en neurotypisk hjerne. Den sammen medicin virker forskelligt, i det den både kan dæmpe overaktivitet og virke aktiverende. Generelt øger medicinen koncentrationen og skaber en mere normal indre ro.


Har du hørt rygter om ADHD medicinen, som gør dig urolig, så spørg din psykiater om. Du kan ikke blive tvunget til at tage medicinen, selv om du har fået diagnosen. Det er altid dit valg.

Mange fortæller mig, at de er bange for at blive misbrugere pga. medicinen. Det er ikke muligt for en person med ADHD at få et misbrug, idet en for høj dosis blot vil medføre ubehagelige bivirkninger. Personer som ikke har ADHD vil i nogle tilfælde kunne misbruge medicinen. Det er også derfor du skal diagnosticeres af en specialist.

ADHD hjernen er i “underskud” af det stof i hjernen, som skaber ro, energi, glæde. Derfor forsøger hjernen at kompensere ved enten at skaffe stoffet gennem handling eller ved at undgå energitab. Som ADHD-Coach er jeg opmærksom på at ADHD betragtes som en sygdom. Det skyldes, at det kan være meget svært at leve med ADHD i den virkelighed, som nu engang er vores liv. Derfor har mange brug for hjælp og støtte i form af terapi, coaching og medicin. For at få den i nogle nødvendige medicin, kræver det at en psykiater afgør om der reelt er tale om ADHD.


Velfungerende med ADHD

ADHD varierer i styrke på baggrund af bl.a.: den indre kemi, hormon svingninger, personlige kompetencer og bevidst anvendelse af disse i kombination med de muligheder og forhold, som den enkelte er i stand til at opsøge og skabe gennem støtte, selvindsigt, selvomsorg og formidling af sine behov til omgivelser.

Du vil således sagtens kunne finde eksempler på velfungerende mennesker med ADHD.


Uddannelse og ADHD

Det er desuden en skrøne, at personer med ADHD ikke er i stand til at gennemføre en højere uddannelse. Der kan være flere årsager og tilfældigheder, som har været med til at skabe det rette miljø, den rette forståelse og opbakning, og dermed gjort dette overkommeligt og mindre kompliceret. Desuden ligger ADHD-diagnosen i kanten af det autistiske spektrum og kan derfor også være knyttet til en høj begavelse. En del personer med ADHD vil derfor også kunne genkende, at det var fagligt kedeligt, men relativt nemt at komme igennem folkeskolen.


Piger ADHD

En del piger med ADHD klarer sig rigtig godt i skole, idet de kulturelt har lært hvordan man tilpasser sig de stillede krav. De går under radaren som "søde og dygtige piger", men det er ikke uden omkostninger for pigerne, for når de kommer i puberteten, falder den pæne facade falder sammen. Hormonerne skaber stor ravage i sammenhæng med ADHD'en og pigerne reagere helt uforståelige både for dem selv og omverdenen. De mødes ofte med vandtro, mistillid, modstand og mishag. Dette kan efterlade disse piger med et knust selvbillede, skyld, angst og depression, fordi de ikke længer er i stand til at leve op til omgivelsernes krav og forventninger. De forstår ikke selv hvad der sker, og kritikken vendes derfor indad.


Piger som har klaret at tilpasse sig indtil de komme i puberteten bliver desværre overset, fordi alt har set smukt ud på overfladen. En diagnose med ADHD beror sig også på symptomer i barndommen, så det er vigtigt at se bag om facaden af glansbilledet, for at finde frem til sandheden. Det vil en dygtig psykiater med fokus på piger/kvinder og ADHD kunne.


Mange har på trods af deres ADHD haft held til at klare sig gennem en videregående uddannelse, fordi de har kunnet læne sig op ad deres andre personlige kompetencer som f.eks. systematik, procesforståelse, udvikling af personlige coping strategier og sociale kompetencer. Det har formentligt krævet et stort engagement, mange kræfter og ofre på andre områder, men det er bestemt ikke umuligt. Det at have gennemført en lang uddannelse og have et krævende job, er ikke en gyldig grund til at afvise en person, som ønsker at få afklaret, om vedkommende har ADHD.


Der har altid eksisteret mennesker med neurotypiske og neurodivergente hjerne. Det har skabt udvikling og sikret vores overlevelse som art, fordi er vigtigt at kunne se og opleve verden fra mange forskellige vinkler. Få hjælp til at se dine særlige kompetencer med en ADHD coach.

Verden har brug for åbenhed, nysgerrighed, rummelighed, diversitet og inklusion, så alle kan se og forstå egne og andres kompetencer og præferencer.

unsplash