Mere om ADHD

Mere om ADHD


Siden 2019 hvor jeg aktivt begyndte at tilbyde ADHD-Coaching, har jeg bemærket nogle typiske sammenhænge hos mine ADHD klienter.


Jeg har bl.a. observeret at:

Aktivitetsniveauet i hovedet kan være lige voldsomt uanset om du har ADHD eller ADD. Det kommer blot til udtryk på forskellige måder.

Hvis du af natur er ekstrovert, vil du have en tilbøjelighed til at handle dig ud dit tankemylder og mange ideer. Har du en mere introvert natur, vil du have en tilbøjelighed til at gå i "selvsving" i dine tanker, så du mister lysten eller energien til at handle.


Måden du forsøger at takle dine udfordringer på, handler om hvilke andre personlige kompetencer, du naturligt har let adgang til, hvilken adfærd du har lært gennem din opvækst ved at spejle bl.a. dine forældre og hvilke redskaber og kompetencer, du endnu ikke har udviklet.


Eksempel på den udadvendt ADHD-adfærd:

Du vil typisk vælge, at handle uden stop på alle dine ideer, fordi

  1. Det giver dig energi og glæde. Du er på konstant jagt efter det stof, som du naturligt producerer for lidt af i din neurodivergente hjerne.
  2. Du håber ubevidst på, at det vil skaffer dig ro, når du har fået gjort det hele.

Du foretrækker formentlig også, at være i gang hele tiden i et forsøg på at stoppe tankerne og holde dem fokuseret eller for at overdøve dine følelser. Denne jagt efter energi og glæde og / eller flugt fra tankerne og følelser kan skabe en konstant stress tilstand, som gennem et langt liv kan føre til udbrændthed. Det er vigtigt at finde de strategier, redskaber og eller den medicin, som kan hjælpe lige netop dig til at holde pauser, slappe rigtigt af og sove dybt, så din krop og dit sind kan regenerere.

Eksempel på den indadvendte ADD-adfærd:

Du vil typisk forsøge at tænke alle muligheder og scenarier grundigt igennem. Du forsøger at få overblik over alle detaljer og lede efter perfekte løsninger som ikke kan fejle, fordi

  1. Du forsøger at undgå ubehagelige udfordringer, som kan skabe et følelsesmæssigt overload, hvor du kommer til tabe energien.
  2. Du har brug for at undgå nederlag, følelsen af ikke at være god nok og / eller oplevelsen af at andre bliver såre pga. det du gør.

Dine tanker ender ofte med at gå i selvsving og du tænker i ring, for alle muligheder synes at være lige gode og samtidig lige dårlige. Når du tænker så længe uden at kunne beslutte dig for den helt rigtige løsning, så ender du ofte med at blive handlingslammet. Du kan ikke længer overskue situationen, opgiver at komme til handling og er nu bare helt udmattet og vred på dig selv. Det er også en stresstilstand, som gennem et langt liv kan føre til udbrændthed. Det er vigtigt at finde de strategier, redskaber og eller den medicin, som kan hjælpe lige netop dig til at holde pauser, slappe rigtigt af og sove dybt, så din krop og dit sind kan regenerere.

2 slags tankemylder

Jeg deler tankemylder op i to forskellige typer at tanker. Den første er de tanker din hjerne producerer fordi den er neurodivergent og kan tænke meget abstrakt, ubegrænset og holistisk. Den anden bliver skabt løbende, for i et forsøg på at sikre din overlevelse og tryghed.

  1. tanker som dukker op som inspiration og ideer - i overflod
  2. tanker som primært handler om overlevelse, undgåelse og måder at skærme sig selv på for at skabe ro og tryghed


Herunder vil jeg beskrive, hvad der bl.a. kan få din hjerne til at gå amok for at sikre din overlevelse.


Traumer, opvækst og høj IQ

Uanset hvilken form for ADHD-adfærd du har, så kan dine symptomer være blevet forstærket af traumer fra opvæksten. Hvis du oplever at din neurodivergente hjerne har givet dig evnen til stor følsomhed og en høj grad af sensitiv i høj grad, så bærer formentlig også rundt på ekstra mange mindre chok og traumer i dit nervesystem. Bare det at blive overrasket eller forskrækket i leg, vil kunne være årsag til rystelser i hele dit nervesystemet. Dette kan sagtens opstå, selv om du har haft en normal og i øvrigt kærlig og tryg opvækst.


Masker

Måske er du som barn hurtigt blevet klar over, at du tænkte og oplevede verden anderledes end andre børn. Du har formentlig også registreret, at de voksne hjemme eller i skolen hvad nogle forventninger til dig, som det var svært eller umuligt for dig at leve op til. Da det meget vigtigt for din overlevelse at passe ind i "flokken", så vil dit ubevidste sætte forskellige overlevelsesmekanismer i værk som f.eks.:

  1. Du bruger mange kræfter på at spejle den adfærd, som de andre børn får anerkendelse for. Men det er forvirrende og gør dig usikker.
  2. Ved at være stille og usynlig, undgår du ubehagelig opmærksomhed og den skæld ud, som du ser andre får.
  3. Du opdager, at du er god til at spille skuespil og du beholder masken på i længere og længere tid, fordi du får ros for det.
  4. Nu ved du, at der er noget galt med dig, fordi du får oplevelsen af at være "rigtig", når du ikke er dig selv.
  5. Du vender blikket væk fra dig selv og ud på andre, for at aflæse hvordan du skal være "rigtig". Det er umuligt af være "rigtig" i større grupper, så du foretrækker at i små grupper eller kun med en ad gangen.


En anden type maske, kunne også være at kører i overgear og gøre sig selv mere synlig f.eks.:

  1. Du bliver ekspert i at charmere dig ud af vanskelige situationer og får alle til at bære over med dig
  2. "Masken" - at være hurtig og smart i en fart, charmerende og altid glad og ubekymret, koster kræfter og hævner sig, når du er alene.
  3. Du springer over hvor gærdet er lavest uden tanke for konsekvenserne og klarer i en periode som regel frisag
  4. Du skaber en lederposition i gruppen, så det er dig der bestemmer reglerne og sætter en ære i at være "på kant" med alt og alle
  5. Du maskerer dig som "den ensomme ulv" og gør dig hårdhudet overfor kritik


Alle disse forskellige masker kræver stor selvkontrol, og du bliver på et tidspunkt bange for at blive afsløret. Du er bange, at ingen kan li' dig, hvis du er dig selv. og ingen kan hold til at være sammen med dig, når du er for meget eller altid er helt færdig, når du kommer hjem.


Det skaber et mønster, som det er meget svært at komme ud af igen uden terapeutisk hjælp.


unsplash